Australian Open-mesterskabet i herresingle

Wikimedia liste

Australian Open-mesterskabet i herresingle er en tennisturnering for mænd, der afholdes én gang årligt som en del af Australian Open. Turneringen er siden 1988 blevet afviklet i Melbourne Park i Melbourne, Australien, hvor kampene spilles på hardcourt-baner af typen GreenSet.[1] Australian Open spilles over to uger fra midten af januar og er den første af de fire grand slam-turneringer i kalenderåret.

Australian Open-mesterskabet
i herresingle
Novak Djokovic med Norman Brookes Challenge Cup ved Australian Open 2011
Novak Djokovic har vundet titlen ti gange.
Arrangement
Grundlagt1905
ArrangørTennis Australia
SpillestedNyt sted hvert år (1905-71)
Kooyong Lawn Tennis Club (1972-87)
Melbourne Park (1988-nu)
VærtsbyMelbourne (1905, 1911, 1914, 1924, 1927, 1930,
  1933, 1935, 1939, 1948, 1950, 1953, 1957, 1961,
  1965, 1968, 1972-nu)

Sydney (1908, 1919, 1922, 1925, 1928, 1931, 1934,
  1937, 1940, 1947, 1951, 1954, 1958, 1962, 1966,
  1970, 1971)

Adelaide (1910, 1920, 1926, 1929, 1932, 1936, 1938,
  1946, 1949, 1952, 1955, 1959, 1963, 1967)

Brisbane (1907, 1915, 1923, 1956, 1960, 1964, 1969)
Perth (1909, 1913, 1921)
Christchurch (1906)
Hastings (1912)
UnderlagGræs (1905-1987)
Hardcourt (1988-nu)
 - Rebound Ace (1988-2007)
 - Plexicushion (2008-19)
 - GreenSet (2020-nu)
PræmiesumA$ 34.226.200  (2024)
ATP Tour
KategoriGrand slam
Flest titler
HerresingleNovak Djokovic (10)
Senest opdateret: 28. januar 2024

Mesterskabet blev spillet første gang i 1905 under navnet Australasian Championships (Australasiatiske mesterskaber). I 1927 ændredes navnet til Australian Championships (Australske mesterskeber). Ved begyndelsen af den åbne æra, hvor professionelle spillere også fik lov at deltage, ændredes navnet til Australian Open. Mesterskabet blev ikke spillet i perioden 1916-18 på grund af første verdenskrig og i 1940-45 på grund af anden verdenskrig.[2][3]

Turneringens termin er blevet ændret flere gange. I 1977 blev den flyttet fra januar til december, hvilket medførte to turneringer i 1977: en i januar og en i december.[4] Og udgaven, der var planlagt afholdt i december 1986, blev flyttet til januar 1987, og derfor blev der ikke spillet Australian Open i kalenderåret 1986.[5][6]

I tiden under navnet "Australasiatiske mesterskaber" (1905-26) er James Anderson rekordholder med flest titler i alt, 3 (1922, 1924-25), og flest titler i træk, 2 (1924-25). I perioden med navnet "Australske mesterskaber" (1927-68) er Roy Emerson indehaver af rekorden for flest titler med 6 titler (1961, 1963-67) og flest titeler i træk: 5 (1963-67).[3] Indlemmelsen af professionelle spillere i 1969 markerede turneringens indtræden i tennissportens åbne æra, hvor Novak Djokovic (2008, 2011-13, 2015-16, 2019-21, 2023) har rekorden for flest vundne titler: 10. Djokovic har også rekorden for flest titler i træk i den åbne æra: 3 (2011-13 og 2019-21).[3] I den åbne æra er mesterskabet blevet vundet uden sættab to gange: af Ken Rosewall i 1971 og Roger Federer i 2007.

Historieredigér

Herresingleturneringen ved Australian Open er blevet spillet i flere forskellige byer: Christchurch og Hastings i New Zealand, samt Perth, Brisbane, Adelaide, Sydney og Melbourne i Australien. Begivenheden blev afholdt i en ny by hvert år, indtil Melbourne blev valgt som fast værtsby fra og med 1972, hvorefter turneringen hvert år blev spillet i Kooyong Lawn Tennis Club, indtil den flyttede til Melbourne Park i 1988.[2]

Indtil 1988 var turneringen udelukkende blevet spillet på græsbaner, men i forbindelse med flytningen fra Kooyong til Melbourne Park blev turneringens underlag skiftet til hardcourt-typen Rebound Ace. I 2008 skiftede man imidlertid til en ny hardcourt-type: Plexicushion.[2][7][8] Mats Wilander var den eneste spiller, der vandt turneringen på både græs (2 gange) og Rebound Ace (1 gang). Roger Federer er den eneste, der har vundet på både Rebound Ace og Plexicushion.[9]

Turneringsreglerne for herresinglemesterskabet er flere gange blevet ændret. Turneringen er altid blevet spillet som en cupturnering, og alle kampe er blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i 1970, 1973 og 1974, hvor første runde var bedst af tre sæt, samt i 1982, hvor tredje og fjerde runde blev spillet bedst af tre sæt.[1] Fra første mesterskab i 1905 blev alle sæt afgjort med mindst to partiers forskel, men siden 1971 er der blevet spillet med tiebreak-afgørelse i de fire første sæt, bortset fra i 1980-82, hvor der blev spillet med tiebreak i alle fem sæt.[1][10] I 2019 indførte arrangørerne et nyt format for afgørelsen på femte sæt ved stillingen 6-6, idet man indførte en tiebreak til 10 point som afgørelse på sættet og dermed kampen.[11]

Præmierredigér

Trofæredigér

Novak Djokovic med Norman Brookes Challenge Cup i 2011.

Vinderen af mesterskabet får efter finalen overrakt mesterskabets trofæ, Norman Brookes Challenge Cup, ved en sejrsceremoni på banen. Pokalen er en forsølvet model af Warwick-vasen med en sort sokkel, og den er opkaldt efter Norman Brookes, der vandt herresingleturneringen i 1911 og senere var formand for Lawn Tennis Association of Australia i 29 år fra 1926 til 1955.[12] Pokalen blev indført i 1934, hvor den blev overrakt til Fred Perry efter hans sejr i singlemesterskabet.[13]

Inskriptionen på den ene side af pokalens kvadratiske sokkel lyder:[14]

Original ordlydDansk oversættelse

Norman Brookes Challenge Cup
Singles Championship of Australia.
Presented by the
State Lawn Tennis Associations
and the friends of Mr Norman E.Brookes
as a token of admiration for his eminent services to
Australian Tennis as an International Player
and for his continued interest in and constant devotion
to the development of tennis as a game.

Norman Brookes Udfordringspokal
Australsk Singlemesterskab.
Skænket af
Staternes Lawn Tennis Forbund
og vennerne af Hr. Norman E. Brookes
som et symbol på beundringen af hans enestående bidrag til
Australsk Tennis som International Spiller
og for hans fortsatte interesse for og vedvarende helligelse
til udviklingen af tennisspillet.

På de tre andre sider er navnene på mestrene siden 1934 indgraveret.

Pokalen er en vandrepokal, og mesteren får ikke den originale pokal med hjem. Til og med 2010 modtog vinderen en kopi af trofæet i reduceret størrelse til ejendom, men siden 2011 har vinderen modtaget en kopi af trofæet i fuld størrelse til evig arv og eje.[15]

Pengepræmierredigér

Siden 1968 har der endvidere være pengepræmier til deltagerne, og i perioderne 1984-85 og 1991-95 samt siden 2001 har kvindernes og mændenes præmier været lige store.[16][17] De seneste år har præmiebeløbene være kraftigt stigende, og i 2018 modtog vinderen en pengepræmie på A$ 4.000.000.

ÅrFørstepræmie
1969A$ 4.500
1970A$ 3.400
1971A$ 9.000
1972A$ 2.000
1973A$ 6.750
1974A$ 6.500
1975A$ 9.234
1976A$ 8.156
1977 jan.A$ 28.000
1977 dec.A$ 28.000
1978A$ 41.000
1979A$ 50.015
1980A$ 50.015
1981A$ 64.000
1982A$ 72.000
1983A$ 77.500
1984A$ 100.000
1985A$ 100.000
1987A$ 103.875
1988A$ 105.000
1989A$ 140.000
1990A$ 266.667
1991A$ 320.000
1992A$ 360.000
1993A$ 410.000
1994A$ 460.000
1995A$ 480.000
1996A$ 562.000
1997A$ 585.000
1998A$ 615.000
1999A$ 722.000
2000A$ 755.000
2001A$ 830.500
2002A$ 1.000.000
2003A$ 1.127.850
2004A$ 1.200.000
2005A$ 1.206.620
2006A$ 1.220.000
2007A$ 1.281.000
2008A$ 1.370.000
2009A$ 2.000.000
2010A$ 2.100.000
2011A$ 2.200.000
2012A$ 2.300.000
2013A$ 2.430.000
2014A$ 2.650.000
2015A$ 3.100.000
2016A$ 3.400.000
2017A$ 3.700.000
2018A$ 4.000.000
2019A$ 4.100.000
2020A$ 4.120.000
2021A$ 2.750.000
2022A$ 2.875.000
2023A$ 2.975.000
2024A$ 3.150.000
Kilde: [16]

Vindere og finalisterredigér

Rodney Heath vandt den allerførste turnering i 1905 og igen i 1910.
Newzealænderen Tony Wilding sejrede i 1906 og 1909.
James Anderson sikrede sig tre titler i Australasian Championship.
Jack Crawford vandt titlen i 1931, 1932, 1933 and 1935.
Ken Rosewall vandt turneringen i 1953, 1955, 1971 og 1972, dvs. 19 år mellem første og sidste sejr.
Rod Laver vandt turneringen tre gange i 1960'erne.
Roy Emerson vandt seks gange i 1960'erne.
Mats Wilander vandt turneringen i 1983, 1984 og 1988.
Andre Agassi vandt fire titler i perioden 1995-2003.
Roger Federer har vundet seks titler.
Novak Djokovic hæver Norman Brookes Challenge Cup i 2011 efter den anden af sine ti finalesejre.
Australasistiske mesterskaber
ÅrMesterFinalistResultat[18]
1905 Rodney Heath (1) Arthur Curtis4–6, 6–3, 6–4, 6–4
1906 Tony Wilding (1) Francis Fisher6–0, 6–4, 6–4
1907 Horace Rice (1) Harry Parker6–3, 6–4, 6–4
1908 Fred Alexander (1) Alfred Dunlop3–6, 3–6, 6–0, 6–2, 6–3
1909 Tony Wilding (2) Ernie Parker6–1, 7–5, 6–2
1910 Rodney Heath (2) Horace Rice6–4, 6–3, 6–2
1911 Norman Brookes (1) Horace Rice6–1, 6–2, 6–3
1912 James Cecil Parke (1) Alfred Beamish3–6, 6–3, 1–6, 6–1, 7–5
1913 Ernie Parker (1) Harry Parker2–6, 6–1, 6–3, 6–2
1914 Arthur O'Hara Wood (1) Gerald Patterson6–4, 6–3, 5–7, 6–1
1915 Gordon Lowe (1) Horace Rice4–6, 6–1, 6–1, 6–4
1916-18Ingen turneringer pga. første verdenskrig
1919 Algernon Kingscote (1) Eric Pockley6–4, 6–0, 6–3
1920 Pat O'Hara Wood (1) Ronald Thomas6–3, 4–6, 6–8, 6–1, 6–3
1921 Rhys Gemmell (1) Alf Hedeman7–5, 6–1, 6–4
1922 James Anderson (1) Gerald Patterson6–0, 3–6, 3–6, 6–3, 6–2
1923 Pat O'Hara Wood (2) Bert St. John6–1, 6–1, 6–3
1924 James Anderson (2) Richard Schlesinger6–3, 6–4, 3–6, 5–7, 6–3
1925 James Anderson (3) Gerald Patterson11–9, 2–6, 6–2, 6–3
1926 John Hawkes (1) James Willard6–1, 6–3, 6–1
Australske mesterskaber
ÅrMesterFinalistResultat
1927 Gerald Patterson (1) John Hawkes3–6, 6–4, 3–6, 18–16, 6–3
1928 Jean Borotra (1) Jack Cummings6–4, 6–1, 4–6, 5–7, 6–3
1929 Colin Gregory (1) Richard Schlesinger6–2, 6–2, 5–7, 7–5
1930 Edgar Moon (1) Harry Hopman6–3, 6–1, 6–3
1931 Jack Crawford (1) Harry Hopman6–4, 6–2, 2–6, 6–1
1932 Jack Crawford (2) Harry Hopman4–6, 6–3, 3–6, 6–3, 6–1
1933 Jack Crawford (3) Keith Gledhill2–6, 7–5, 6–3, 6–2
1934 Fred Perry (1) Jack Crawford6–3, 7–5, 6–1
1935 Jack Crawford (4) Fred Perry2–6, 6–4, 6–4, 6–4
1936 Adrian Quist (1) Jack Crawford6–2, 6–3, 4–6, 3–6, 9–7
1937 Vivian McGrath (1) John Bromwich6–3, 1–6, 6–0, 2–6, 6–1
1938 Don Budge (1) John Bromwich6–4, 6–2, 6–1
1939 John Bromwich (1) Adrian Quist6–4, 6–1, 6–3
1940 Adrian Quist (2) Jack Crawford6–3, 6–1, 6–2
1941-45Ingen turneringer pga. anden verdenskrig
1946 John Bromwich (2) Dinny Pails5–7, 6–3, 7–5, 3–6, 6–2
1947 Dinny Pails (1) John Bromwich4–6, 6–4, 3–6, 7–5, 8–6
1948 Adrian Quist (3) John Bromwich6–4, 3–6, 6–3, 2–6, 6–3
1949 Frank Sedgman (1) John Bromwich6–3, 6–2, 6–2
1950 Frank Sedgman (2) Ken McGregor6–3, 6–4, 4–6, 6–1
1951 Dick Savitt (1) Ken McGregor6–3, 2–6, 6–3, 6–1
1952 Ken McGregor (1) Frank Sedgman7–5, 12–10, 2–6, 6–2
1953 Ken Rosewall (1) Mervyn Rose6–0, 6–3, 6–4
1954 Mervyn Rose (1) Rex Hartwig6–2, 0–6, 6–4, 6–2
1955 Ken Rosewall (2) Lew Hoad9–7, 6–4, 6–4
1956 Lew Hoad (1) Ken Rosewall6–4, 3–6, 6–4, 7–5
1957 Ashley Cooper (1) Neale Fraser6–3, 9–11, 6–4, 6–2
1958 Ashley Cooper (2) Malcolm Anderson7–5, 6–3, 6–4
1959 Alex Olmedo (1) Neale Fraser6–1, 6–2, 3–6, 6–3
1960 Rod Laver (1) Neale Fraser5–7, 3–6, 6–3, 8–6, 8–6
1961 Roy Emerson (1) Rod Laver1–6, 6–3, 7–5, 6–4
1962 Rod Laver (2) Roy Emerson8–6, 0–6, 6–4, 6–4
1963 Roy Emerson (2) Ken Fletcher6–3, 6–3, 6–1
1964 Roy Emerson (3) Fred Stolle6–3, 6–4, 6–2
1965 Roy Emerson (4) Fred Stolle7–9, 2–6, 6–4, 7–5, 6–1
1966 Roy Emerson (5) Arthur Ashe6–4, 6–8, 6–2, 6–3
1967 Roy Emerson (6) Arthur Ashe6–4, 6–1, 6–4
1968 William Bowrey (1) Juan Gisbert, Sr.7–5, 2–6, 9–7, 6–4
Australian Open
ÅrMesterFinalistResultat
1969 Rod Laver (3) Andrés Gimeno6–3, 6–4, 7–5
1970 Arthur Ashe (1) Dick Crealy6–4, 9–7, 6–2
1971 Ken Rosewall (3) Arthur Ashe6–1, 7–5, 6–3
1972 Ken Rosewall (4) Malcolm Anderson7–6(2), 6–3, 7–5
1973 John Newcombe (1) Onny Parun6–3, 6–7, 7–5, 6–1
1974 Jimmy Connors (1) Phil Dent7–6(7), 6–4, 4–6, 6–3
1975 John Newcombe (2) Jimmy Connors7–5, 3–6, 6–4, 7–6(7)
1976 Mark Edmondson (1) John Newcombe6–7, 6–3, 7–6, 6–1
1977 jan. Roscoe Tanner (1) Guillermo Vilas6–3, 6–3, 6–3
1977 dec. Vitas Gerulaitis (1) John Lloyd6–3, 7–6(1), 5–7, 3–6, 6–2
1978 Guillermo Vilas (1) John Marks6–4, 6–4, 3–6, 6–3
1979 Guillermo Vilas (2) John Sadri7–6(4), 6–3, 6–2
1980 Brian Teacher (1) Kim Warwick7–5, 7–6(4), 6–3
1981 Johan Kriek (1) Steve Denton6–2, 7–6(1), 6–7(1), 6–4
1982 Johan Kriek (2) Steve Denton6–3, 6–3, 6–2
1983 Mats Wilander (1) Ivan Lendl6–1, 6–4, 6–4
1984 Mats Wilander (2) Kevin Curren6–7(5), 6–4, 7–6(3), 6–2
1985 Stefan Edberg (1) Mats Wilander6–4, 6–3, 6–3
1986Ingen turnering. Termin flyttet fra december til januar.
1987 Stefan Edberg (2) Pat Cash6–3, 6–4, 3–6, 5–7, 6–3
1988 Mats Wilander (3) Pat Cash6–3, 6–7(3), 3–6, 6–1, 8–6
1989 Ivan Lendl (1) Miloslav Mečíř6–2, 6–2, 6–2
1990 Ivan Lendl (2) Stefan Edberg4–6, 7–6(3), 5–2 opg.
1991 Boris Becker (1) Ivan Lendl1–6, 6–4, 6–4, 6–4
1992 Jim Courier (1) Stefan Edberg6–3, 3–6, 6–4, 6–2
1993 Jim Courier (2) Stefan Edberg6–2, 6–1, 2–6, 7–5
1994 Pete Sampras (1) Todd Martin7–6(4), 6–4, 6–4
1995 Andre Agassi (1) Pete Sampras4–6, 6–1, 7–6(6), 6–4
1996 Boris Becker (2) Michael Chang6–2, 6–4, 2–6, 6–2
1997 Pete Sampras (2) Carlos Moyá6–2, 6–3, 6–3
1998 Petr Korda (1) Marcelo Ríos6–2, 6–2, 6–2
1999 Jevgenij Kafelnikov (1) Thomas Enqvist4–6, 6–0, 6–3, 7–6(1)
2000 Andre Agassi (2) Jevgenij Kafelnikov3–6, 6–3, 6–2, 6–4
2001 Andre Agassi (3) Arnaud Clément6–4, 6–2, 6–2
2002 Thomas Johansson (1) Marat Safin3–6, 6–4, 6–4, 7–6(4)
2003 Andre Agassi (4) Rainer Schüttler6–2, 6–2, 6–1
2004 Roger Federer (1) Marat Safin7–6(3), 6–4, 6–2
2005 Marat Safin (1) Lleyton Hewitt1–6, 6–3, 6–4, 6–4
2006 Roger Federer (2) Marcos Baghdatis5–7, 7–5, 6–0, 6–2
2007 Roger Federer (3) Fernando González7–6(2), 6–4, 6–4
2008 Novak Djokovic (1) Jo-Wilfried Tsonga4–6, 6–4, 6–3, 7–6(2)
2009 Rafael Nadal (1) Roger Federer7–5, 3–6, 7–6(3), 3–6, 6–2
2010 Roger Federer (4) Andy Murray6–3, 6–4, 7–6(11)
2011 Novak Djokovic (2) Andy Murray6–4, 6–2, 6–3
2012 Novak Djokovic (3) Rafael Nadal5–7, 6–4, 6–2, 6–7(5), 7–5
2013 Novak Djokovic (4) Andy Murray6–7(2), 7–6(3), 6–3, 6–2
2014 Stan Wawrinka (1) Rafael Nadal6–3, 6–2, 3–6, 6–3
2015 Novak Djokovic (5) Andy Murray7–6(5), 6–7(4), 6–3, 6–0
2016 Novak Djokovic (6) Andy Murray6–1, 7–5, 7–6(3)
2017 Roger Federer (5) Rafael Nadal6–4, 3–6, 6–1, 3–6, 6–3
2018 Roger Federer (6) Marin Čilić6–2, 6–7(5), 6–3, 3–6, 6–1
2019 Novak Djokovic (7) Rafael Nadal6–3, 6–2, 6–3
2020 Novak Djokovic (8) Dominic Thiem6–4, 4–6, 2–6, 6–3, 6–4
2021 Novak Djokovic (9) Daniil Medvedev7–5, 6–2, 6–2
2022 Rafael Nadal (2) Daniil Medvedev2–6, 6–7(5), 6–4, 6–4, 7–5
2023 Novak Djokovic (10) Stefanos Tsitsipas6–3, 7–6(4), 7–6(5)
2024 Jannik Sinner (1)  Daniil Medvedev[19]3–6, 3–6, 6–4, 6–4, 6–3

Statistikredigér

Mestre med mere end én sejrredigér

SpillerAmatør-æraÅben æraTotalVinderår
Novak Djokovic010102008, 2011, 2012, 2013, 2015, 2016, 2019, 2020, 2021, 2023
Roy Emerson6061961, 1963, 1964, 1965, 1966, 1967
Roger Federer0662004, 2006, 2007, 2010, 2017, 2018
Jack Crawford4041931, 1932, 1933, 1935
Ken Rosewall2241953, 1955, 1971, 1972
Andre Agassi0441995, 2000, 2001, 2003
James Anderson3031922, 1924, 1925
Adrian Quist3031936, 1940, 1948
Rod Laver2131960, 1962, 1969
Mats Wilander0331983, 1984, 1988
Tony Wilding2021906, 1909
Rodney Heath2021905, 1910
Pat O'Hara Wood2021920, 1923
John Bromwich2021939, 1946
Frank Sedgman2021949, 1950
Ashley Cooper2021957, 1958
John Newcombe0221973, 1975
Guillermo Vilas0221978, 1979
Johan Kriek0221981, 1982
Stefan Edberg0221985, 1987
Ivan Lendl0221989, 1990
Jim Courier0221992, 1993
Boris Becker0221991, 1996
Pete Sampras0221994, 1997
Rafael Nadal0222009, 2022

Mestre fordelt på landeredigér

LandAmatør-æraÅben æraTotalFørste titelSidste titel
 Australien4465019051976
 USA4151919082003
 Serbien0101020082023
 Schweiz07720042018
 Sverige06619832002
 Storbritannien50519121934
 Tjekkoslovakiet (2)
 Tjekkiet (1)
03319891998
 New Zealand20219061909
 Argentina02219781979
 Tyskland02219911996
 Rusland02219992005
 Spanien02220092022
 Frankrig10119281928
 Sydafrika01119811981
 Italien01120242024

Eksterne henvisningerredigér

  • Australian Open (engelsk)
  • "Grand Slam Tournaments - Australian Open" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. maj 2011. Hentet 2009-07-01.
  • "List of Australian Open men's champions". ESPN.com. Reuters. 2009-02-01. Hentet 2009-07-01.

Noterredigér

  1. ^ a b c "Tournament profile - Australian Open". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-05.
  2. ^ a b c Foenander, Tristan. "History of the Australian Open – the Grand Slam of Asia/Pacific". australianopen.com. IBM, Tennis Australia. Hentet 2009-07-01.
  3. ^ a b c "Grand Slam Tournaments - Australian Open" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. maj 2011. Hentet 2009-07-01.
  4. ^ "1977 Grand Slam calendar". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-01.
  5. ^ "1986 Grand Slam calendar". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-01.
  6. ^ "Australian Open - History - Year-by-year". australianopen.com. IBM, Tennis Australia. Hentet 2009-07-01.
  7. ^ Schlink, Leo (2008-01-14). "Plexicushion replaces Rebound Ace at Australian Open". Herald Sun. The Herald and Weekly Times. Hentet 2009-07-01.
  8. ^ Bevan, Chris (2008-01-11). "On-court blues for Aussie tennis?". BBC Sport. BBC. Hentet 2009-07-01.
  9. ^ "Rod Laver Arena". mopt.com.au. Melbourne & Olympic Parks. Arkiveret fra originalen 13. september 2009. Hentet 2009-08-02.
  10. ^ "Roddick survives 83-game epic". The Guardian. London: Guardian Media Group. 2003-01-22. Hentet 2009-07-01.
  11. ^ Australian Open - Final set tiebreaks at Australian Open 2019 (21. december 2018) (engelsk)
  12. ^ Vaughan, Gerard (2005-01-17). "Trophy has roots in an 18th-century antiquity". The Age. The Age Company Ltd. Hentet 2009-07-01.
  13. ^ Australian Open - Trophies Arkiveret 11. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  14. ^ Australian Open - AO 2018 Draw Ceremony - Photo gallery
  15. ^ Newsday - Iconic trophies in sports Arkiveret 29. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  16. ^ a b The Guardian - Battle of the sexes: charting how women in tennis achieved equal pay (11. september 2015) (engelsk)
  17. ^ The New York Times - The Open’s Breakthrough of 1973 (24. august 2013) (engelsk)
  18. ^ "Men's Singles". australianopen.com. IBM. Hentet 2009-12-03.
  19. ^ I 2023 og 2024 deltog spillere fra Rusland og Hviderusland i mesterskabet under neutralt flag som følge af Ruslands invasion af Ukraine 2022.